Hvad jeg fandt ud af, efter at have set patient efter patient komme ind med tilsyneladende forskellige problematikker,
var at de havde gjort præcis det samme som alle de andre. UDEN AT VIDE DET.

Dette var fordi jeg spurgte mig selv "hvad er årsagen?"
HVORFOR, kommer disse smerter og gener fra det som ofte bliver forklaret som "ingenting specielt". Det er de færreste der falder og brækker benet, alligevel er det mange som har ondt i knær og hofter..

Yderligere, når de har været hos lægen tidligere, eller endnu værre, har været igennem et fysioterapi forløb tidligere..


Hvorfor kommer de tilbage med det samme problem??


Efter at have snakket med og hjulpet mange, fandt jeg ud af det..
​
​Næsten alle jeg møder, inkluderet dem jeg snakker med i hverdagen udenfor klinikken,
er tilbøjelige til at gøre præcis det samme:
​
​De falder ind i et mønster, baseret på deres normale hverdag.
Det kan være pga. arbejde, hobbyer, aktiviteter og interesser, eller børn og familie forhold.
​
​Som børn, er de fleste af os rigtig gode til at lege, løbe rundt, hoppe, fjolle og alt mellem himmel og jord.
​Så vokser vi op, og bliver "kedelige".
​
​Jeg siger selvfølgelig ikke at man skal blive Peter Pan og flytte til Ønskeøen, men det ligger noget i at når man stopper med at bevæge sig på bestemte måder, så stopper kroppen med at have brug for at bævege sig på bestemte måder.
​
​Derfor forsvinder fx. balancen hurtigt hos mange,
fordi vi ikke længere hopper rundt på et ben eller går på falne træer..
​
Det handler om adaptation
​

Hvis dit arbejde, er det hårdeste du laver i løbet af dagen, eller ugen, så betyder det at det er din 100%. Hvis du strækker dig op imod 100% 5/7 dage, så har du simpelten ikke nok tid til at restituere.
​
​Det vil sige, at du bruger natten på at prøve at nå tilbage til der du var,
men at det ikke er tilstrækkeligt fordi du har presset dig selv lidt for meget.
​Dette sker typisk fra mandag til fredag, så kommer weekenden, og måske får du lidt ro til at komme dig. Eller så bruger du den på at nå de ting du ikke kan nå i hverdagen, og presser dig yderligere før du reelt er klar. Alligevel er det bedre,
og du er næsten klar til en ny hverdag.
​
​Ugene går, og du bliver lidt og lidt svækket helt til du får ferie. Så kan det være du endelig når lidt op igen
(selvfølgelig ved mindre du bruger ferien på at endelig nå det lidt større projekt du har ville gøre i længere tid).
​Ferien er hurtigt overstået og vi er tilbage i det samme.
​
​Kan du se mønsteret?
​
​Kan du se hvordan så mange af os fortsætter med at presse os selv yderligere, fordi vi ikke har en reservekapacitet?
​De typiske følger er at man ser udad for a takle det stress man ikke vil indse eksisterer.
Enten i form af underholdning på fjernsynet, sociale medier, alkohol. Nogen vælger at bare fokusere ekstra meget på arbejdet.

​
​
Lad mig opsummere:
​
​Vi lever i en "moderne" verden, hvor vi ikke længere får lov til at kede os.
Før VENTET vi på bussen, nu kommer mobilen op på 0.5 sekunder.
Vores nervesystem er konstant på vippepunktet,
og vi giver det ikke en chance for at adaptere.

Adaptation kræver tid og vi bliver eksponeret for stimuli hele tiden fra bl.a teknologi.
(de nyere generation helt fra barndommen af).


​
​Physical Education Therapy blev til for at give dig muligheden for at slippe ud af det dårlige mønster. 

"Det tog lang tid før jeg fandt ud af
hvor galt det egentlig stod til."
​
​- Niels Jensen havde arbejdet som administrerende leder i mange år. Han er god til sit arbejde, men havde ikke tænkt over hvor meget tid han faktisk bruger i møder, på at sidde stille og at stå foran projektoren.
​
​Fordi han bruger så meget tid på arbejde, er det mindre tid til andre opgaver der skal løses, og det bliver typisk gjort så snart han kommer hjem, før han sætter sig ned for aftenen og gør sig klar til næste dag.
​
​Han har haft hold i lænden for nogle år siden, men det gik over. Det er kommet lidt her og der, men ikke noget som fylder meget (eller som nogle panodiler ikke kan fikse).

Dette fungerede helt til det ikke gjorde længere. Nu kan han ikke bare negligere det, men bliver tvunget til at gøre noget med det, da det fylder alt for meget i hans hverdag.

"Tag tid til din stress nu, eller brug tid på sygdom senere"
- fra "Mindre stress, mere overskud" af Bjarne Toftegård
​