December er endelig her!
For mange betyder dette julekalendere, gaveindkøb, småkager og Mariah Carey med "All I Want for Christmas" (HVER GANG man besøger Bilka)...
Som mange af jer ved, har jeg arbejdet med min første bog "Drømmekompasset" i mange måneder nu. Det er med glæde og stolthed at jeg kan annoncere at bogen er komplett.
Drømmekompasset er færdig!

Det har været mange måneder med stress, hårdt arbejde og fokus. Hele processen har været en kæmpelang rutchebane med skjulte loops, twists, og andre overraskelser hen ad vejen.
​Men, sådan er det vel altid når man begynder på noget nyt. Hvor længe siden er det du har prøvet noget du ikke i forvejen er god til? Jeg troede oprindeligt at det var noget man gjorde hele tiden, men efter at have snakket med utallige personer som en del af udarbejdelsen af bogen, har jeg indset at folk flest bedst kan lide tingene som det er. Eller... Det er det nemmeste.

Patient efter patient, sagde præcis det samme, uden rigtigt at sige det. "Jeg har arbejdet med X", "Jeg har tidligere Y", "Z går nok over af sig selv".
​Kender du den definition af galskab?
​
"At gøre det samme og forvente at noget andet sker?"
​
Vel, for at ikke trække historien ud, så jeg at det var behov for en yderligere forståelse af hvordan skader forekommer. Ikke bare skader, men smerter, og generel overbelastning. For nogen, er det overhovedet ikke kroppen som er problemet, men al den overbelastning man får mentalt dag ind og dag ud. PET blev grundlagt for at være en informationskilde som ikke bare skal give tilfældig information som resten af internettet er så glad for at gøre. Det blev startet for at give struktureret kundskab og forståelse. En form for uddannelse, og på den måde være med til både at rehabilitere og forebygge. Uanset om det er fysisk eller mentalt (eller spirituelt for den sags skyld).

JULESTRESS!
​Hvordan kan det være at år efter år, så bliver det som er anset som den hyggeligste tider om året, også er den periode hvor mange oplever meget mere stress end normalt?
​
​Det er selvfølgelig en del forventninger i spil. En månedslang optrapning det én aften som skal være climax til det hele. Jeg siger en måned, men i Billigblomst begynder de selvfølgelig at hinte om jul allerede i September (eller var det August i år?)...

Vores egne forventninger er en stor opgave i sig selv. Vi ønsker jo selvfølgelig ikke at skuffe os selv, uanset hvilken rolle vi har i juletraditionerne. Det er svært at have realistiske og ordentlige forventninger når andre, uanset om det er familie, venner, kollegaer eller naboer, altid prøver at overgå det man selv laver. Det bliver en form for uklar konkurrance om hvem der har den bedste juleaften. Med de utallige film om magiske juleaftener med sne, fulddækket bord, og så mange juledekorationer at strømregningen alene er nok til at ruinere en, er listen sat ret højt.
​

...Så kan man bare se at komme i gang. Det meste af stress forårsages ikke på grund af det som skal laves, det er nemt, såfremt man ved hvad det er. Det er usikkerheden rundt det som skaber mest stress og er med til at gøre en god oplevelse til en potentielt dårlig en.
​
​Hvis du har dine egne forventninger til hvordan julen skal være, og det er dig der står for den, kan du ret hurtigt finde en konkret liste i hovedet om hvad der skal til for at det skal blive præcis som du vil. Dersom det ikke er dig alene der står for at holde julen, bliver du selvfølgelig nødt til at kommunikere dine behov og finde ud af de andres forventninger, sådan at i "snakker det samme sprog" når det kommer til juleaften. Det går ikke at nogen er klar på pakkeleg, mens resten gør sig klare til at gå til kirken. Fælles forventning, fælles definition, fælles forståelse = minimalt stress.

- Min datter Alessa, som hyggede sig rigtig meget med nysneen :D

BrRRrrr!
​Vi har allerede haft sne og -7°C. Som jeg skriver dette, er det 12+°C, men vi ved begge at det går nedad igen, og det kommer hellere ikke til at være vindstille...

Når nysneen kom, skyndte vi os udenfor med det samme hun blev hentet hjem fra dagplejen. Fuld flyverdragt, hue, handsker og vintersko, så var vi klare! Det endte op med at være en fantastisk dag, med let sneboldkrig, en lille væg med et tårn (på billede), og 3 snemænd. Rettelse: 1 sne-mand, 1 sne-kvinde og 1 sne-pige.

Allerede dagen efter var sneen ubrugelig til at bygge noget som helst, det var enten helt hårdt eller ved at smelte, og resten var bare pulver. Så er vinteren i Danmark nok engang som vi kender den. Evig langt efterår, med eller uden sne.

- Julemanden, som de fleste kender ham nu til dags.

Sankt Nikolaus?
​Vi så på  filmen Scrooge i går, den fantastiske fortælling om en nærrig herre som ser sin fortid, nutid og fremtid i et andet lys. Min kæreste spurgte mig pludselig:

"Tror du at julemanden er en fortolkning af Gud?"
​
For det første, WTF!?! Jeg kan ikke tro at det kom fra hende, som på ingen måde er troende. Det var dog en meget interessant forespørgsel. Lad os se på lighederne:
 

Det der virkelig er interessant, er at julemanden først kom til længe efter år 0 (Hvis du vil vide om julemandens historie, kan jeg stærkt anbefale julekalenderen Pyrus sæson 3. Hyggelig, nostalgisk for mange danskere, og lærerigt). Sankt Nikolaus blev født rundt år 280, og er den person som bliver anset som julemandens opstandelse.

Det giver faktisk rigtig god mening at sammenslå en stærk norrøn tradition sammen med noget helt centralt i Kristendommen, når konvertering er målet. Historikere fortæller at "Christ mass" allerede startede i Roma ved år 336, men at det ikke blev en stor tradition og helligdag før det 9. århundrede...

Mærkeligt sammentræf at det var på samme tid vikingerne begyndte så småt at gå over til Kristendom. Harald Klak blev døbt allerede i år 826, og blev derfor den første kristne
viking-konge. 

"Har du skrevet en bog!?! Hvad handler den om??"-M
​
- "Ja... Stresshåndtering ved hjælp af systematisk problemløsning. Det er nok den korteste forklaring, men jeg kunne selvfølgelig have snakket om den i mange, mange timer. Det startede udelukkende som en stresshåndteringsbog, men hen ad vejen indså jeg at i tillæg til at bruge værktøjet man lærer i bogen til at komme væk fra smerte. Eller generelt væk fra noget dårligt, om det så er stress, angst, depression, eller noget helt andet, så kunne man også bruge det til at komme til noget man gerne vil.

Den oprindelige titel til bogen var faktisk "Quest Solver". At se på problemer som "quests" giver det en mere eventyrligt værdi og man skifter hurtigt indstilling fra at det skal være noget dårligt, til noget der rent faktisk er spændende. Bogen bruger stadig det samme koncept, men den nye titel blev "Drømmekompasset", fordi den fungerer som en konkret opskrift til hvordan man skal følge sine drømme."

helt tæt. Vinduerne er alt andet end isoleret, og det er ikke fordi det er så god plads. Det er bare bedre end at være udenfor. På den anden side, så ved du at det er en luksushytte på den anden side. Flot dekoreret, fejlfridt varmeanlæg, kæmpekamin og elegante møbler. Problemet er selvfølgelig at det er på den anden side...
​
​Med andre ord så kan tanken om luksushytten være motivation nok til at pakke sammen og gå, men uden et ordentligt driv, er det meget nemmere at vende om og gå tilbage med det samme du mærker den kolde sne fryse dit ansigt. Som sagt er motivation kortvarigt. Du kan sagtens have viljestyrke, og nogle klarer sig på det alene.
Det vil bare altid kræve meget mere af dig end hvis du den indre tro og dybe grund som altid fortæller dig hvorfor du gør det. Hvorfor du har forladt den hytte du boede i, som var fin nok. Hvorfor du kæmper imod uvejr når du bare kunne siddet stille derhjemme. Hvis du har det, vil du hurtigt indse at den gamle hytte aldrig var dit hjem, og du vil ikke engang ville tage tilbage. Så er det pludselig kun et sted at tage hen.

Her kommer jeg til at dele historier fra medlemmer af Drømmekompasset. Hør de fantastiske historier fra mennesker som har været igennem meget, men stadig holder et positivt sind og gør det de kan for at dem rundt dem har det godt!



I næste udgave (Januar 2025), fortæller Charlotte sin historie om hendes intense kroniske smerter, og den modgang hun har haft fra det offentlige...
​
​
​
​Har du en historie du vil dele? Send det ind til PhysEdTherapy@hotmail.com! Jeg vil meget gerne høre den!
​
​- André
​
​
​
​




....Sees næste måned!
​
​
​
​
​